Større opgaver

Gang i Grenaa Havn

På Grenå Havn blev vi travlt beskæftiget med at rense tanke på et tankskib, som kom fra Finland for at få renset tankene i Grenaa. Skibet havde fået et olie/tjære-produkt i tankene, som de ikke selv kunne pumpe ud - i alt ca. 140 tons. Ved at skære produktet i stykker med vand og suge det op med vores mammutsuger, blev skibet sejlklar igen.

Felix på Island
I Reykjavik på Island, lød opgaven på at fjerne en del af et 30 cm tykt betongulv, i en parkeringskælder under et boligkompleks. Gulvet kunne ikke brydes med almindeligt lufthammer, da risikoen for mikroskopiske revner i den øvrige bygningskonstruktion var for stor, på grund af vibrationer og støj i bygningen.

Men den risiko kan elimineres ved at bruge vand som værktøj. Ved at bruge spulerobotten Felix, og ved at arbejde med vandtryk op på 1000 bar, lykkedes det at få gulvet i parkeringskælderen brudt op, uden skader på den øvrige bygning. I alt blev der fjernet 84 m3 opbrudt beton. En fordel ved at bruge vand som værktøj er præcision. Og netop præcision er afgørende for at undgå skader på den øvrige bygningsmasse. Faktisk kan vi skyde “dårligt” beton væk, ind bag armeringsjernet og så kan der fyldes en ny beton på. Dette skete også på Lindø Skibsværft hvor dok 3 fik en tur.

Hastigheden ved en vandstråle på f.eks. 2000 bar er 2660 km. Du læste rigtigt. 2660 kilometer i timen. Over 2 gange lydens hastighed. Eksempelvis skæres en 4X4″ bjælke over på under 10 sekunder.Djursland Vand Teknik kan også fjerne vejstriber. Ved at bruge vand som værktøj sikre man at asfalten “skånes” så senere skader af frost undgås. Derudover er det en fordel for trafikanterne, at fjerne striberne med vand, da der ikke kommer de små sænkninger i asfalten, som tydeligt mærkes mange steder, hvor mekaniske metoder er blevet brugt.

Mågeklatter på Storebælt
Der er en stor mængde måger ved Storebælt. Og med store mængder måger, følger som bekendt mågeklatter. Djursland Vand Teknik blev hidkaldt da Storebæltsbroen skulle have grovrenset betonrækværket fri for mågeklatter. Dette fandt sted kort før broens åbning, inden broen blev beklædt med det sidste lag betonforsegler. Det har stort set samme effekt som lak og denne forsegling medvirker til at holde broen ren. Efterbehandlingen med betonforseglingen vil regnen, som der jo kommer rigeligt af her i landet, være nok til at holde broen ren. En af den slags ting som man ikke umiddelbart tænker på når man kører over Storebæltsbroen for at komme fra den ene landsdel til den anden.

Ledningsarbejde under Demmin floden i det gamle østtyskland.
I næsten en måned havde man forgæves søgt at føre et under førings rør under Demmin floden. Men på grund af de besynderlige geologiske forhold der var under den 80 meter brede flod, kom selve rørledningen op på midten af floden, hver gang de forsøgte at trykke den igennem. Det viste sig der var næsten bundløst ca. 30 meter fra hver flodbred og i midten af floden var der en 20 meter strækning som var af meget hårdt kisel, som fik rørene til at stå op igennem vandoverfladen. Ved hjælp af et specielt dyssehoved og 400 bars vandtryk, kunne man sammen med laser styring ramme den anden flodbred inden for 15 cm. nøjagtighed.

Kontroltårnet i Billund Lufthavn
Billund Lufthavn har igennem 90′erne oplevet et meget stor stigning af aktivitetsniveauet. Blandt andet er passagertallet fordoblet. Det var baggrunden for udvidelsen af Billund Lufthavn og ikke mindst kontroltårnet. Entreprenøren forsøgte sig først med almindeligt hydraulisk hammer, men det skabte for mange vibrationer (interferens) som umuliggjorde kommunikationen med flyene. Efter kort tid afbrød flyvelederen, som har den højeste autoritet, arbejdet, og entreprenøren måtte finde andre metoder. Det er i sagens natur uholdbart, ikke at kunne styre trafikken. Djursland Vand Teknik blev tilkaldt og løste opgaven, samtidig med at kontroltårnet kunne komme i kontakt med flyene. Vi kunne løse opgaven fordi vand ikke giver interferens. Billedet viser betonknusning af 80 cm. betonsokkel der skal rumme huller til ventilationskanaler.

Mattering af et helikopterdæk.
Det er uheldigt når helikopterpiloter ikke kan se når og hvor de skal lande. Derfor løste vi en opgave på en boreplatform, hvor refleksionen fra solen på helikopterdækket blændede piloterne, når de skulle lande. Dækket var udført i aluminium, og det skulle vi mattere, med vand og sand som værktøj og dermed hindre refleksionen.

Djursland Vand Teknik bliver brugt mere og mere til off shore opgaver. Vand er i den forbindelse, et nænsomt form for værktøj. Specielt på følsomme områder som f.eks. boreplatforme.