Læs mere om
Stoppet kloak
Tilstoppet kloak? Vi hjælper akut!
En stoppet kloak er noget, de fleste af os vil opleve på et eller andet tidspunkt. Det kan starte med en langsomt løbende vask, dårlig lugt eller værst af alt – vand der stiger op, hvor det bestemt ikke burde! Problemet kan ramme både private hjem og virksomheder, og det kræver hurtig handling.
Hvis du døjer med en stoppet kloak og har brug for akut hjælp, er vi hos Djursland Kloakservice klar til at rykke ud! Vi tilbyder kloakservice til kunder i hele Østjylland – herunder Djursland, Aarhus og Randers. Kontakt os på telefon 86 33 46 77, så løser vi problemet hurtigt og effektivt.
Tegn på en stoppet kloak
Hvis din kloak er tilstoppet, viser det sig ofte med nogle ret tydelige tegn, som du ikke bør ignorere. Her er de mest almindelige indikationer på, at din kloak er ved at være tilstoppet:
- Langsom afledning af vand: Hvis du bemærker, at vandet i vasken, bruseren eller toilettet løber langsommere end normalt, kan det være det første tegn på, at der er prop i afløbet.
- Gurglelyde fra afløbene: Hvis kloakken begynder at blive stoppet, kan luftlommer dannes. Dette skaber gurglelyde, når vandet forsøger at passere.
- Dårlig lugt: En ubehagelig kloaklugt i dit hjem eller på din arbejdsplads er ofte et tydeligt tegn på, at spildevand ikke kan passere frit gennem systemet.
- Tilbageløb af vand: Dette er et af de mest akutte tegn – vand, der stiger op fra afløbene eller toilettet, indikerer en fuldstændig tilstoppet kloak.
Hvis du genkender nogle af disse symptomer, er det vigtigt at tage handling med det samme. Det kan godt være, at det starter som en lille irritation med en vask, der dræner langsommere end normalt – men det kan hurtigt udvikle sig til oversvømmelser og alvorlige skader, hvis det ikke bliver håndteret korrekt. Det er således vores klare anbefaling, at du griber til handling ved selv det mindste tegn på tilstoppet kloak!
Hvad kan jeg selv gøre, hvis kloakken er stoppet?
Selvom en stoppet kloak kræver professionel hjælp i langt de fleste tilfælde, er der nogle ting, som du kan prøve selv – afhængigt af hvor problemet er. Her er en lille guide til, hvad du kan gøre i de mest almindelige situationer ...
En stoppet kloak viser sig ofte først i toilettet, hvor vandet ikke skylles ordentligt ud – eller hvor det ligefrem stiger op igen. Start med at bruge en svupper. Placér den over toilettets afløb, og pump hurtigt op og ned for at skabe et tryk, der kan løsne blokeringen. Hvis det ikke virker, kan du prøve at hælde en spand varmt (ikke kogende!) vand i toilettet for at opløse ophobninger.
Hvis vandet står stille i køkken- eller håndvasken, kan det skyldes ophobninger af fedt, madrester eller sæberester i afløbet. Start med at rense vandlåsen – skru den forsigtigt af, og fjern eventuelle blokeringer. Skyl derefter afløbet med varmt vand og opvaskemiddel for at fjerne fedtrester. Hvis det stadig ikke hjælper, kan du prøve en manuel afløbsrenser eller en rensebånd.
I badet samler der sig ofte hår og sæberester, som kan blokere afløbet. Fjern afløbsristen, og brug en lille kroget rensepind eller afløbsslange til at fjerne blokeringen. Skyl efter med varmt vand. Undgå kemikalier, da de kan beskadige rørene og forårsage yderligere problemer.
Husk, at selvom disse metoder kan løse mindre problemer, bør du kontakte Djursland Kloakservice, hvis problemet fortsætter eller opstår igen. Vi har specialudstyr til at rense kloakken grundigt og sikre, at systemet fungerer optimalt.
Forebyg en stoppet kloak – nemme tips til hverdagen
Forebyggelse er altid den bedste løsning, når det gælder kloakproblemer. Ved at følge nogle simple råd kan du minimere risikoen for stoppet kloak. Vi anbefaler:
- Skyl kun det nødvendige ud i toilettet: Kun toiletpapir og naturligt affald hører hjemme her. Undgå vådservietter, vatpinde, bind og andre genstande, der kan forårsage propper.
- Undgå fedt og madrester i vasken: Hæld aldrig fedt, olie eller madrester direkte i vasken, når du laver mad. Disse materialer størkner og skaber blokeringer i rørene. Brug i stedet en beholder til madrester og fedt, som du kan smide i skraldespanden.
- Rens afløbene regelmæssigt: Fjern hår og snavs fra afløbene i bruseren og vasken, inden det når kloakken. Skyl også gerne afløbene med varmt vand en gang om ugen for at fjerne fedt og sæberester.
- Få professionel inspektion og rensning: Regelmæssige eftersyn af dit kloaksystem kan identificere problemer, før de bliver alvorlige. Hos Djursland Kloakservice tilbyder vi professionel inspektion og vedligeholdelse af kloaksystemer i hele Østjylland.
Gode, nemme vaner kan betale sig som forebyggelse af stoppet kloak – både i henhold til tid, energi og penge! Vi rådgiver gerne i forbindelse hermed og rykker også ud ved akutte kloakproblemer.
Giv os et kald, hvis kloakken er stoppet!
Brug for hjælp til en stoppet kloak? Så tøv endelig ikke med at kontakte os på telefon 86 33 46 77 eller send en mail til djursland@mariuspedersen.dk, så finder vi en løsning. Vi varetager enhver problematik inden for kloakservice for både private og erhverv i byer som Djursland, Aarhus og Randers. Har du en opgave til os?